En stor del af det danske kulturliv og andre, der gerne vil være hip med de unge, støtter et ungdomshus i københavn. Et fristed hvor unge mennesker, der ikke passer ind i den kapitalistiske mainstream kan udfolde og udvikle deres egen kultur med fokus på mangfoldighed, rummelighed, tolerance og solidaritet. Eller med andre ord: gøgle, klovne, feste og smadre for offentlige kroner.

For et sådan hus skal jo finansieres, ligesom der går nogle indtægter den offentlige næse forbi, fordi grunden dette ungdommens hus skal ligge på, dermed ikke bliver solgt eller lejet ud til anden side. Men sådan et ungdomshus (måtte det aldrig komme) er ikke den eneste grund, de autonome og deres snotnæsede halehæng lægger beslag på. Ifølge netavisen 180Grader vil ethvert forsøg på at bygge nyt på Jagtvej 69 blive saboteret af det autonome miljø - sandsynligvis godt bakket op af førnævnte snotnæser, kulturlivskvajpander og diverse ungdomshusstøtter fra den akademiske verden.

Som den skarpe iagttager måske allerede har bemærket, så forsøger ungdomshuslobbyen altid at fremstille balladen, som noget de mest ekstreme autonome psykopater udfører sammen med medløbere, der ikke til daglig har noget med miljøet at gøre, mens dem der ønsker sig et ungdomshus, er forkølede veganere fra Det Fri Gymnasium, og medierne kører gladeligt og ureflekteret med på den historie.

Virkeligheden er jo i bedste fald, at de autonome har infiltreret ungdomshuset og fører de glade fredsgøglende veganere rundt i manegen som slagtekvæg, kanonføde og nyttige idioter til fordel for de autonomes stalinistiske dagsorden. I værste fald (og nok mest realitstisk) er teenagefjolserne godt klar over de autonomes "infiltration", men er enten ligeglade eller bange for at gøre noget ved det (eller igen: måske er de enige med de autonome, men er for unge og for bange for, at blive slået i hartkorn med de autonome).

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er et ungdomshus ikke et fristed for anderledes unge med identitetsprobler - det er tilholdssted for voldpsykopater af værste skuffe, folk der ser et ungdomshus som en førerbunker hvorfra de skal ødelægge det omgivende samfund. Derfor er et ungdomshus uholdbart.

Og nu ligger repræsentanter for ungdomshusmiljøet (altså de yngre fjolser) i forhandlinger med overborgmester Ritt, mens den anden fløj af "beveægelsen" blæser til kamp mod den eller de, der formaster sig til at bygge på martyrgrunden Jagtvej 69, risikerer at blive udsat for trusler, vold og hærværk.

Et nyt ungdomshus er muligvis undervejs i Københavns Nordveskvarter. Det er et spørgsmål om tid, før Ritt og sjakalen Knud Folschack, der er advokat for ungdomshuslobbyen, får skruet en løsning sammen. Dermed har Ritt også opnået det, hun ville. Hun har vist handlekraft og stålsathed ved at støtte Faderhusets ret til huset og ved at nægte at give efter for de unges ublu krav. Nu har hun så alt at vinde ved at finde en løsning, der er spiselig for jurister og stalinister, og dermed vise at hun støtter et mangfoldigt kulturliv i København.

Hvis huset skulle komme (man har lov at være en optimistisk tvivler), så burde der som et minimum være en klausul, der hedder, at hvis nogen demonstration, der udgår fra det nye ungdomshus eller som kan sættes i forbindelse med dette hus eller balladen omkring Jagtvej 69, ender i tumult og hærværk, så bliver huset taget fra "de unge", ligesom man tager slik fra et uartigt barn.

Ungdomshuslobbyen kan ikke kræve et nyt ungdomshus, samtidig med dele af dette miljø truer entreprenører og bygherrer med repressalier, hvis disse bygger nyt på Jagtvej 69!

Yngre kvindelige teologer

ØV!

Kristine Hestbech

ØV!

Sørine Godtfredsen

ØV!

Katrine Winkel Holm

og ØV!

Katrine Lilleør

En by uden kirker

Som det fremgår af Jyllands-Posten, vil vores trosminister Birthe Blålys støtte byggeri af stormoské i København. Selv om de fleste er bekendt med, at moskeen ikke er blevet til noget pga. af interne stridigheder i det muslimske miljø (over sager såsom finansiering og kontrol med moskeen), føler regeringens kære Blålys, at der er behov for en støtteerklæring fra hendes side.

Måske skyldes ministerens udmelding en frygt for, at det rabiate muslimske miljø ellers vil trives på Dortheavej i Nordvest, samt i byens kældre og garager, sådan som det ses i dadelstater som f.eks. Egypten. Logikken er, at hjælper vi muslimerne med at bygge en moské, så har vi bedre kontrol med dem, ligesom vi kan håbe på, at mainstreammuslimerne vil blive så taknemmelige, at de fremover vil hjælpe samfundet med at bekæmpe ekstremister.

Men argumentet holder ikke vand. Om der så blev bygget ethundrede moskeer og minareter midt i København, så ville morgendagens martyrer alligevel foretrække at holde deres bønnemøder skumle steder. Fanatisme behøver ikke et helligt rum at udklække nedrige planer i.

Birthe Rønn Hornbech

- nu også minister for udbredelsen af islam

Måske skyldes ministerens holdning, at lidt mere islam i det offentlige rum, ifølge hende, kan være med til at sparke gang i en kristen vækkelse, så Folkekirken kan nyde godt af det samme opsving, som rammer f.eks. islam i disse år. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Hornbech nærer den dybeste afsky for ikke-troende personer - en gruppe hun i sin bog "Tale er guld" (Gyldendal 2006) konsekvent kalder for ignoranter. Denne despekt for mennesker med en sund skepsis over for religiøse doktriner, har Hornbech jo til fælles med muslimer, der hader gudløse mere end vantro.

Som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg, har kristne præster to måder de kan forsøge at lokke flere får i folden på i tider som disse med islams stigende indflydelse og den generelle spirituelle vækkelse hos store dele af befolkningen. Fætterpræsterne Krarup og Langballe forsøger sig med konfrontation, for at vise de nationalsindede, at den danske folkekirke har lige så meget cojones som bombeimamerne fra Islamisk Trossamfund.

De mere multikulturelt indstillede vulgærhumanister som f.eks. sognepræsten Flemming Pless fra København, forsøger sig med en tilpasningsstrategi, og sælger ud af arvesølvet (de overleverede kristne traditioner) for at tækkes det samme publikum, som tiltrækkes af islam og andre eksotiske mellemøstlige eller asiatiske religioner.

I dette billede passer Rønn Hornbech fint ind i den gruppe af kristne, der ser op til islam for dens evne til at mobilisere inderlig og ureflekteret religiøsitet. Da Hornbech jo selv er kristen, vil hun naturligvis foretrække kristendom frem for islam, men for hende er det værste scenaium ikke en by med moskeer og minareter i hver baggård. Hornbechs største frygt er en by uden kirker

Kampen mod et ungdomshus fortsætter i 2008

Det sidste års tid har vist os, at der eksisterer et autonomt miljø i Danmark.

* Som lever og trives i bedste velgående

* Som tager ekstremt voldelige midler i brug for at opnå deres mål

* Som henter lejesvende i udenbys og udenlands

* Som gemmer sig bag mindreårige snotnæser med hang til gøgl og happenings

* Som skamløst bruger (velvillige) medier til at fordreje virkeligheden

* Som nyder stor opbakning i visse dele af befolkningen

* Som er ligglade med, om de forpester deres naboers hverdag

* Som hærger hele bydele

* Som støttes og forsvares af visse navngivne intellektuelle og forskere

De "autonomes" kamp for et "ungdomshus" fortsætter i med al sandsynlighed i 2008 - derfor vil jeg opfordre til de ansvarlige dele af samfundet om, at vi skærper vore våben, holder godt øje med politikerne og de mediepersonligheder, der ufortrødent støtter voldsmændene i deres udemokratiske kamp for et skatteyderbetalt værested.

Michael Rothstein (foto tv) og René Karpantschof (foto th) er to sådanne støtter, der uden skam eller blusel har agiteret for de autonomes ret til at "slås" for et ungdomshus. D'Herrer har behørigt taget afstand fra vold som middel, men har gang på gang skudt skylden for de unges vold over på enten politikere eller politi.

Derfor: hold godt øje med disse to venstreekstremister og giv dem modstand, hvor de er og færdes.

Profeten ønsker "gladelig" jul

Der er intet som en julehilsen. Og da denne højtid stunder til just nu, er det på tide at skrive de julekort, man altid er i sidste øjeblik med at få sendt.

Julen er som rosinen i pølseenden årets sidste højtid. Og dette år var på religionsfronten - á propos højtid - kendetegned ved, at Sverige fik deres egen Muhammedsag, omend i et noget mindre målestoksforhold.

Den svenske tegner Lars Vilks blev lagt for had af islamapologeterne i det svenske samfund, da han tegnede profeten Muhammad som køter. Siden har det svenske postvæsen besluttet at nægte at omdele materiale med Lars Vilks' tegninger, hvilket har fået det danske trykkefrihedsselskab til at bede kunstneren lave et julepostkort, som kan købes på selskabets hjemmeside, http://www.sappho.dk/.

Så da året snart er slut og der skal gøres status over den vestlige verdens sammenstød med araberne, så er der vel ikke noget mere nærliggende, end at vise sin støtte til forkæmperne for vestlige værdier og principper og fluks gå ind på hjemmesiden og bestille 10 postkort for sølle 60 kroner?

Islam i chok: Bamse viser sit sande jeg

Western Agenda kan som det første vestlige medie bringe et billede af hovedpersonen i den største krise mellem fredens og dydens religion (islam, hvis nogen skulle være i tvivl) og vestens største agent provocateur, som samtidig er kapitalismens samfundsundergravende og moralkorrumperende instrument: bamsen Muhammad.

Den bløde teddybjørn har ellers længe nydt status blandt skriftkloge og ophøjede lærde i den muslimske verden som en helligdom, af næsten samme kaliber som Mekka. Religionsforskere mener ligeledes at have påvist, at opdelingen af islam i sunnier og shiaer oprindeligt skyldes en tvist mellem to fætre om, hvem der skulle arve familiens bamse, når faderen døde. Som med andre stridigheder, som muslimer tager seriøst, er det ikke muligt at bilægge denne strid, der har stået på i snart femten hundrede år. Sagen om Faderbamsen (ikke at forveksle med fadbamsen) siger noget om denne pelsdukkes traditionelle betydning i den særligt ophøjede religionskultur islam.

Derfor var det kildent spørgsmål med reel katastrofepotentiale der blev vakt til live, da en engelslærerinde i Sudan lod nogle børn døbe bamsen Muhammad. Kendere af islam tolker muslimernes vrede i den retning, at man ser navngivningen af bamsen som en bevidst og slet skjult provokation fra den britiske regering, der stadig tror at alt syd og øst for Istanbul er britiske kolonier.

Faderbamsen er helligt for alle muslimer, da det menes at Muhammad selv sov med en bamse hver nat, indtil han i en alder af 52 år blev voksen og var tvunget til at skifte den ud med et niårigt pigebarn ved navn Aisha. Derfor er det efter islamisk lov en yderst rimelig straf, når engelsklærerinden kræves skudt, hængt og gruppevoldtaget af spedalske oldinge, fordi hun har pustet til den hellige ild.

Sagen har taget en ny drejning, da det viste sig at bamsen Muhammad selv er konverteret til den ikke-praktiserende kristendom, der hyldes på disse nordlige breddegrader. I en underskriftindsamling på internettet har ikke færre end 55.000 i Europa bosiddende kioskimamer krævet, at bamsen udleveres til genopdragelse i Yemen og at FNs Sikkerhedsråd træder sammen og vedtager en resolution om, at det bliver forbudt at fremstille eller købe bamser i den vestlige verden. Ved samme lejlighed kræves det, at Sikkerhedsrådet vedtager, at USA er den store satan og at jorden skal åbne sig på Muhammads fødselsdag og lade lava og svovl flyde i de vantros gader.

Blauenfeldts fryd.

11. september 2001 var en sort dag i historien om menneskets kamp for frihed (i.e. friheden fra menneskets egne idiotiske tendenser). Da to kaprede fly jævnede World Trade Centers nord- og sydtårn med jorden og yderligere to fly landedes i hhv. Pennsylvania og Pentagon, var det som om al Mordors ondskab - samlet i og personificeret af Osama bin Ladens usle person - udfordrede menneskets fornuft og forstand.

De færreste kunne begribe de monstrøse handlinger, der kastede vragdele og glassplinter på 500 års oplysning; og dog. For Jens Blauenfeldt fra DRs Aftenshowet syntes, at "det har de rigtigt godt af" (citeret fra Nyhedsavisens forside, torsdag d. 13. september).

Det vakte et ramaskrig, at en vært fra en populær DR-udseendelse - og en i øvrigt umiddelbart sympatisk person - er i stand til at udtale slige ting. Hvis jeg mødte ham ansigt til ansigt ville jeg f.eks. spørge ham, om USA havde fortjent sådan en katastrofe mere end et diktatur, der på en og samme tid målrettet og formålsløst udsletter sin egen befolkning. Om USA er ondt, fordi man dér i frihedens navn dyrker de uundgåelige kollektive fejltagelser på bekostning af en enkelt persons udspekulerede grusomhed. Eller om f.eks. Stalins frontale foragt for sine modstandere trods alt var at foretrække frem for det såkaldt fordækte politiske system ,vi trækkes med her i Vesten, og som USA er arketypen på.

Alt dette ville jeg have spurgt Blauenfeldt om, for jeg forstår ikke rigtigt, hvad han mener.

Og her er vi så inde ved problemets kerne - ellere rettere: en af dens kerner. For en ting er, at at en kendt person viser sympati for en åbentlyst sindssyg handling (selvom nogen sympatiserer med, at visse kulturer eller religioner undertrykkes af Vesten - og i særdeleshed af USA - så er det alt andet lige sindssygt, at tage sit eget liv for at ramme sin modstander og endnu mere sindssygt at sende andre i døden for den sag - selvom den sidste mulighed følger en vis kujonagtig logik; selv hvis man ønskede at give sit liv for en sag, så burde det være klart, at hverken USA eller Vesten bukker under for en eller flere selvmordsaktioner - heller ikke selvom de vælter et tårn eller en præsident).

... Noget andet er, at denne person (Jens Blauenfeldt) ikke forstår sin rolle som kendt person, en rolle der forpligter til eftertanke. Blauenfeldt har sin ytringsfrihed, og selvom han har lov at sige dumme ting - også for åben skærm - så har det betydning for andre, hvad han går og siger. Og lad os nu hypotetisk antage, at USA er den store fanden, der udbytter andre og som har godt af en velplaceret lærestreg, så giver det ikke nogen som helst mening, at godte sig over, at næsten 3.000 personer blev dræbt for en abstrakt sag om kulturel ære.

Hvis man skal forstå Blauenfeldts udtalelse, så giver den kun mening, hvis den ses i forhold til USAs krig mod Irak. Dette er en krig, som har skaffet USA mange modstandere, selv i de vestlige lande. Men Irak-krigen fandt jo sted efter 11. september! Så hvis det er det, der har fremprovokeret Blauenfeldts udtalelser, så gør han sig højst skyldig i at have en ufattelig lille forstand på verdens nyere historie.

Hvis Blauenfeldt derimod mener, at USA var den store Fanden allerede inden 11. september, så kunne det være interessant at spørge ham, hvad i tiden mellem den Kolde Krig og 11. september der gjorde, at USA havde fortjent at få 3.000 civile, uskyldige dræbt. Var det fordi USA stod for kapitalisme, globalisering og stabilisering af Europa i tiden efter Sovjetunionens sammenbrud? USA drev måske den økonomiske dagsorden i en retning der først og fremmest var til USAs egen fordel, men samtidig nød resten af verden godt af, at USA agerede verdens politibetjent.

Iraks invasion af Kuwait i 1990 blev stoppet af USA. Borgerkrigene på Balkan fik en ende takket være USA. USA fik dræbt marinesoldater i Afrika, mens resten af verden sad på deres hænder. USA fik bombet ambassader i Afrika, mens verden så til. Der er givetvis flere eksempler.

Man kan bande USA langt væk, fordi de skummer fløden og gennemtvinger deres egen økonomiske dagsorden, men man kan ikke tillade sig at være for kritisk, når man samtidig nyder godt af den sikkerhed, USA skaber rundt om i verden.

Så når Blauenfeldt fryder sig over terrorangrebet på USA, så kunne han lige så godt fryde sig, hvis Nørreport station blev udsat for et attentat med sarin-gas eller TATP. Man kan måske ligefrem antage, at Blauenfeldts fryd og gammen ville være proportionel med antallet af ofre for et terrorangreb i Danmark, USA eller andre steder, hvor man hylder friheden - og den økonomiske frihed der uomgængeligt må følge med.

Professoren og dekanen II

Den 23. august sidste år havde jeg et indlæg om professor Helmuth Nyborg, der var faldet i unåde hos ledelsen på Aarhus Universitet (AU).

Nu har Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) slået fast, at der intet er galt med professorens forskning.

Vi venter spændt på de helt nødvendige konsekvenser for dekan Sven Hylleberg, der på helt usagligt grundlag har forsøgt at stemple en kollega som uredelig. Når først en autoritet på området (UVVU) har renset professor Nyborg, må man se på, hvilken sanktion der passer til den person, der i den grad har obstrueret professor Nyborgs forskning og drænet hans energi det sidste års tid.

Man kan i samfundet blive straffet for falsk anmeldelse og for mened i retten - ja, hele tanken bag opretholdelsen af en retsstat med lov og orden er, at der er troværdige og konsekvente sanktionsmuligheder, når loven brydes. På samme måde bør det naturligvis få følger, når en uduelig dekan udsætter en kollega for helt oplagt usaglige anklager og spilder UVVU's tid og ressourcer med anklager, der udspringer af hans egen despekt for en anden person!

Og så kan man jo samtidig se på, om rektoren for AU, Lauritz B. Holm-Nielsen, er sin opgave voksen, når han støtter dekanen allerede inden UVVU har været inde over og give sin afgørelse i sagen. Dette skete i en af rektor truffet afgørelse af 21. september 2006, som AU har været så flinke at lægge ud på deres hjemmeside.